I marts måned 1876 indrykkede Harald Brix – sammen med Louis Pio det revolutionære Socialdemokratis hovedfigur i dets første år – en annonce i Morgenbladet , der meddelte, at han ville udgive et illustreret satireblad Ravnen. Året forinden var de tre fængslede arbejderledere Pio, Brix g Geleff blevet løsladt efter at have været spærret inde siden Slaget på Fælleden. Hensigten var gennem satiren at formulere partiets meninger skarpere end det var muligt i den konstant domstolsforfulgte Socialdemokraten.

Bladet blev øjeblikkelig en enorm succes med Brix og tegneren og forfatteren Saxo M. Wiegell som hovedkræfter (Wiegell blev senere tvunget i landflygtighed) . Efter nogle få måneder lå oplaget på over 5000 eksemplarer. Dets satiretegninger og skarpe udfald mod kongen og magthaverne og deres lakajer vakte stor genklang ikke mindst blandt de københavnske arbejdere.

Det varede ikke længe, før domstolene kom i arbejde. Allerede i september 76 udstedte justitsministeren en anholdelsesordre over Brix. I justitsministeriet fandt man, at der burde rejses tiltale mod ham for majestætsfornærmelse, for spot mod Folkekirkens lære og for bladets indhold i det hele taget, som "umiskendeligt sigter til at ophidse de lavere klasser, særligt arbejderne, og hos dem fremkalde og nære en stemning, hvorefter en ligefrem rejsning til omstyrtelse af den hele nuværende samfundstilstand i et gunstigt øjeblik, der ideligt betegnes som nært forestående, kan lettes og forberedes."

Brix blev dømt for både majestætsfornærmelse, hån mod religionens lære og opfordring til oprør. Den af sin første straf syge og fysisk nedbrudte Brix idømtes 4 års tugthus For at undgå en martyrdød i fængslet blev Brix løsladt kort før jul 1880 – han døde kun 40 år gammel 28. maj 1881.

Brix blev dømt og dommen blev stadfæstet ved højesteret. Forberedelsen til oprør gjaldt to bileder. Det ene forestillede den lænkede frihed og en sønderbrudt grundlov. "En person, der har umiskendelig lighed med landets nuværende konge" var fangevogter. Billedteksten lød således:

Det var under forspillet til det etrupske militærdiktaturs provisorier.

Ravnen fortsatte imidlertid med at udkomme trods forfølgelserne af redaktører og udgivere og bevarede sin enorme popularitet resten af århundredet og et stykke ind i det næste. Efterhånden udvandedes politikken i takt med at det socialdemokratiske parti blev reformistisk.

Men gennem hele provisorietiden havde magthaverne ondt i Ravnen.

Af dette udvalg af tegninger og tekster fra årgang 1889 fremgår, at der stadig blev skudt med skarpt hver uge.