Anker Holm er død

Mindeord fra APK's Centralkomité 5. oktober 2000

Kammerat Anker Holm døde den 3. oktober, 78 år gammel, nogle dage efter arbejdernes drønende Nej til euro'en, som hans agitation også havde en andel i.

Anker Holms liv var en eksemplarisk kommunists liv. Hans far Frederik - også arbejdsmand - var med til at stifte det revolutionære DKP. Så han var født ind i den kommunistiske bevægelse og tog sine første organiserede skridt blandt pionererne i 30erne. I 35 blev han medlem af DKU, og under krigen af DKP. Under illegaliteten arbejdede han bl.a. som skolingsleder på Nørrebro.

Læren fra disse kampår i det dengang revolutionære parti glemte han aldrig. Revolutionens stemme havde kaldt.

I efterkrigsårene var han en fremtrædende kommunistisk tillidsmand. Han var fællestillidsmand på tre store arbejdspladser. Først på Metavox. Så på Frederiksberg Metalvarefabrik , hvor han opnåede at blive fyret for aktivt forsvar af klassens interesser efter fem år på den post. Det var i 1955. I mange år var han ansat på Kommunehospitalet, og valgtes også der som fællestillidsmand. Altid virkede han som kæmpende kommunist blandt sine kolleger - som tillidsmand og fagligt aktiv på klassekampslinjen med en stil og ånd i skærende modsætning til de reformistiske klassesamarbejdsfolk.

Hans solide greb om marxismen-leninismen førte ham i begyndelsen af 60ernetil at bryde med DKP, da det havde mistet sin revolutionære karakter, ved at lægge sig fast på den revisionistiske platform for ‘fredelig overgang' til socialismen. Han hørte til de få danske kommunister, der forstod karakteren af den kontrarevolutionære kapitalistiske genrejsningsproces, der startede i Sovjetunionen med Hrustjov-gruppens magtovertagelse. Han var en af de få, som i Danmark tog kampen op mod den moderne revisionisme.

Han deltog i Kommunistisk Arbejdskreds - og det første nummer af bladet Kommunist, udgivet i juli 68 af ‘En gruppe kommunister' med en appel til arbejderne på B&W, er undertegnet med hans navn. Det var den første offentlige erklæring om nødvendigheden af at danne et revolutionært kommunistisk parti. Det førte senere på året til stiftelsen af den partiforberedende organisation KFML, som han valgtes til ledelsen af, bl.a. sammen med John Max Pedersen. Dets virksomhed førte til stiftelsen af KAP i 76, som et maoistisk vildskud, men lagde også på mange måder grunden til stiftelsen af det revolutionære DKP/ML i 1978.

Som medlem af KAP tordnede han i en lang række interne indlæg mod dets revisionistiske degeneration - og sluttede sig til DKP/ML som en af de mest aktive i opbygningen af partiet og op gennem 90erne i processen for at samle landets kommunister i et stærkt parti på marxismen-leninismens grund.

Hans erindringer kom som en artikelserie i Dagbladet Arbejderen. På opfordring fra partiet bearbejdedes de til en bog. Da den var færdig i maj 97 var der en ny partiledelse, som forlangte den censureret, før man ville trykke den.

Kongresteserne op til DKP/MLs 7. kongres i marts 97 fik Ankers begejstrede tilslutning - og da et flertal i Centralkomiteen begyndte at forkaste dem og fremlægge en anti-leninistisk platform bekæmpede han rasende dette højreskred. For tredje gang oplevede han revisionismens ødelæggelse af et kommunistisk parti. Og hans stilling var klar og frygtløs: hans kamp gjaldt altid Partiet - hans loyalitet var Marxismen-Leninismen.

Derfor var han med til at stifte den partibyggende kommunistiske organisation Oktober og en af de mest aktive kræfter i forberedelsen af Arbejderpartiet Kommunisterne. Det var et hovedmål for ham, at de danske kommunister ved årtusindskiftet skulle stå med et ægte kommunistisk parti til at sikre arbejderklassens og socialismens sejr i det ny århundrede.
Det var en stor glæde for ham at kunne deltage på Arbejderpartiet Kommunisternes stiftende kongres i april i år.

Kort før sin død satte han det sidste punktum i sine erindringer ‘De røde vender altid tilbage' - som vil udkomme sidst på året på Oktober Forlag.

Betydningen af den kommunistiske skoling af og i partiet var altid en hjertesag for ham - som den eneste måde det kan forblive revolutionært, forblive marxistisk-leninistisk, og bruge den revolutionære teori til fremgang for klassens kamp. Kampen for at fastholde opbygge og fastholde partiet på marxismen-leninismens grund og opbygge det på grundlag af Marx, Engels, Lenins og Stalins lære - i kamp mod alle afvigelser, al højreopportunisme og revisionisme - var ledetråden i hans virksomme partiliv fra 30erne til hans sidste øjeblik.

Anker var en af de mest betydningsfulde kammerater i den danske kommunistiske bevægelse i sidste halvdel af det 20. århundrede. Han var aldrig en frontfigur udadtil, men hørte til de kadrer, hvis klippefaste tro på arbejderklassens og socialismens sejr, og kommunistiske praksis i alle forhold, repræsenterer det allerbedste i partiet.

Hans virksomhed og erfaringer indgår som en fast bestanddel af vort partis fundament.

For et kort øjeblik sænker vi det blodrøde flag: Ære til Anker Holms minde!

Marxismen-leninismen vil sejre!

5. 10. 2000

ARBEJDERPARTIET KOMMUNISTERNE

For Centralkomiteen

Dorte Grenaa - Klaus Riis