Samtale med Lisbet Nielsen, formand for Foreningen Oktober, om når kulturen og idrætten mobiliseres i krigens tjeneste - og om behovet for modorganisering.
Foreningen
Oktober har som sit erklærede formål at forsvare de demokratiske
rettigheder og støtte udviklingen af en folkelig og antiimperialistisk
kultur.
Foto:
Dukker på parade ved WEF-møde New York
- USA's
'krig mod terror' har virkelig sat fokus på hvordan kulturen er et vigtigt
led i krigsforberedelse og i krigspropagandaen, siger Lisbet Nielsen, lærer
på en københavnsk skole med masser af indvandrerbørn.
- Da at den amerikanske præsident havde erklæret en ny global og
langvarig krig mod terror blev hele det amerikanske samfund sat på krigsfod
- og kulturen blev mobiliseret med det samme. Hollywood blev inddraget til at
producere amerikansk krigspropaganda og meldte sig straks rede. Et af de første
eksempler på det er 'Black Hawk Down' af instruktøren Ridley Scott.
Han fremskyndede filmen om det mislykkede amerikanske felttog mod Somalia i
begyndelsen af Clintons præsidentperiode - og havde den premiereklar her
i januar, timet til at Bush kan træffe beslutning om angreb. Det har ført
til kraftige protester mod filmen i USA. Den har en klar racistisk undertone:
ligesom afghanerne bliver somalierne fremstillet som primitive og blodtørstige
klankrigere, undermennesker uden civilisation. USA står på godhedens
og guds side selvfølgelig. Skabelonen er simpel - og rasende forenklet.
Hvordan
bliver idrætten så brugt i krigens tjeneste?
Lisbet peger på, at det Vinter-OL, som pågår just nu, er et
skoleeksempel på det. Som Hitler i sin tid brugte olympiaden i München:
- Åbningsceremonien i Salt Lake City var regulært kvalmende. En
sejrsfest for erobringskrigen i Afghanistan, et triumftog for en ny olierørledning
i Centralasien. Et klimaks var da man bar et flag fra 'Ground Zero' - ruinerne
af WTC - ind. Ifølge myten havde flaget overlevet storbranden. Der var
et minuts bevæget stilhed. Men der var ingen, der mindedes de tusindvis
af civile afghanere, der efter 11. september er blevet dræbt og sprængt
i stumper af stykker af de amerikanske tæppebombardementer. Børn,
kvinder, gamle. Flere end der omkom i USA.
'Er afghanske børn mindre værd?' spurgte nogle danske børn
på en plakat, som de bar ved en demonstration mod krigen i Odense. USA's
og Hollywoods svar er: Ja!
- Arbejderforfatteren John Max Pedersen skrev engang, at fred under imperialismen
er pausen mellem to krige. Den bliver fyldt med forberedelserne af den næste.
Vinter-OL er en del af det. Ifølge Ols egne regler må et krigsførende
land ikke være vært for OL: Mens USA's bombarderer Afghanistan,
fører det ikke krig. Det har heller ikke krigsfanger.
Og en stor del af kultureliten bliver indskrevet til krigsmobilisering. Også
folk med et progressivt image. Som musikeren Sting i Utah. USA søger
tilmed at tage patent på fredens symboler som de gjorde det med 'menneskerettighederne'.
Den hvide fredsduen kan sagtens flyve over krigsforberedelserne. Sådan
er Pax America, amerikansk fred og amerikansk krig.
Hvordan
står det så til i Danmark?
- Ja - vi har jo en stærk tradition for, at kunstnere og kulturpersoner
taget stilling imod krig, reaktion og racisme. Modstanden mod opbygningen af
Den europæiske Union har stået stærkt blandt kulturfolk -
helt tilbage før det danske medlemskab.
- Men det er egentlig temmelig få, der har stillet sig direkte op mod
den amerikanske terrorkrig, som har amerikansk verdensherredømme som
mål, og bare bruger ofrene for 11. september som påskud. I Sverige
gik en række kulturfolk med en Jan Guilleau i spidsen for en indsamling
til de tre somaliere, der pludselig stempledes som terrorister af USA og fik
spærret for adgang til deres økonomiske midler. Hvor den svenske
regering ikke tog en selvstændig stilling eller foranstaltede egne undersøgelser,
men simpelthen lystred amerikansk ordre!
Terrorkrigen bliver langvarig, og der bliver mange konkrete sager. Det vil kræve
konkret stillingtagen. Og det kan komme til at koste - også på karriere
og levebrød. Det kan være en af forklaringerne på, at udtryksformen
for solidaritet med de virkelige ofre - og det er ikke USA - bliver så
almen: imod racisme i almindelighed, for fred i almindelighed - uden konkret
stillingtagen, uden analyse af, hvad årsagerne til krig og racisme er.
Så meget mere er der grund til at være glade for dem, der vover
skindet og taler klart.
Men
søger magten ikke altid at kontrollere kulturen?
- Det er klart. Og det er ikke kun i USA. Det gælder selvfølgelig
også EU, der prøver at spænde den europæiske kulturarv
for unionsvognen - fra Beethoven til Beatles, var jeg lige ved at sige.
Og det gælder selvfølgelig også i Danmark. Ellemann-Jensen
søgte at udnytte at fodboldlandsholdet blev europamestre. Der lægges
en klam sort hånd over det officielle kulturliv. Og det bliver ikke mindre
anstrengt med den ny højreregering af Fogh, Bendtsen og Kjærsgård.
Dannebrog, Unionsflaget og Stars-and-Stripes i skøn ensrettet samdrægtighed.
Tingene vil blive mere skærpede på alle mulige områder - og
vi vil med garanti også se en skærpelse på kulturens, kunstens
og den ideologiske kamps område.
Der er heldigvis OGSÅ en tendens til, at kunst og kultur igen må
tage stilling, og at der laves film og musik og kunst med indhold, også
politisk indhold.
- Den terrorlovgivning, som folketinget på amerikanske og EU-forlangende
er i færd med at gennemføre, udgør en stor fare også
for den progressive kunst og kultur. Den er et regulært angreb på
elementære demokratiske rettigheder - også et angreb på ytringsfriheden.
Den vil direkte kunne domfælde eller indirekte skræmme folk fra
solidaritetsmanifestationer - kulturel solidaritet indbefattet. Det er vigtigt
at sejle op mod det. Som det var i 30erne i sidste århundrede.
Hvordan
kommer Foreningen Oktober ind i alt det her?
- Vi søger på forskellig vis at fremme netop den demokratiske og
progressive kultur - og skærpe kritikken af imperialismens kultur, som
er rådden og reaktionær fra ende til anden. De store internationale
solidaritetsbevægelser af i dag - fredsbevægelsen, antiglobaliseringsbevægelsen,
den antiimperialistiske solidaritetsbevægelse og den internationale arbejderbevægelse
- ledsages også af en folkelig kultur. Tag demonstrationerne med deres
blanding af optog, karneval, teater og happenings: der udvikles en del af dagens
udtryksformer. Vi føler os også som en del af den proces. Samtidig
ser vi det som en opgave at gøre opmærksom på den 'gamle'
progressive og revolutionære kultur, som helt trylles væk fra den
offentlige bevidsthed - selvfølgelig med en hensigt.
- Vi har længe villet udgive et kulturtidsskrift, eller stridsskrift,
som nogen siger. Carl skulle det hedde. Efter en vis Madsen, eller Scharnberg,
og en stor tysker. Nu kommer det i første omgang elektronisk - som nettidsskrift,
på Foreningen Oktobers sider -
http://home8.inet.tele.dk/oktober/
Dér findes også vores andre sider - fra dansk og international
kritik i Anti Coca Cola til Foreningens netforum.
- Det er nødvendigt med en modorganisering til imperialismens kultur
- Foreningen Oktober er et led i denne, slutter Lisbet Nielsen.
11.2.2002
END
-