Af Gerd Berlev
I en uendelighed hober sagerne sig op i min bevidsthed. Fra de nære til de verdensomspændende begivenheder. Vold er blevet et begreb, der nævnes igen og igen.
Aviser kæmper om læsere, tv om seere. Det der sælger billetter bliver nyheden. Fredselskende mennesker tager afstand fra vold uden skelnen mellem forsvar og angreb. Begrebet vold i medierne er blevet det samme som fysiske overgreb på dem der ligner dig og mig, på os, som er uskyldige.
Dimensionerne bliver forvredet til det abstakte. Et knivoverfald på fru Jensen får mere omtale end tusind eller hundredtusind døde, når blot de er langt nok væk, eller har den forkerte farve eller religion. Èt oversvømmet hus i USA er langt vigtigere end 1000 Afrika. Et våben i hånden på en discoteksgæst med den forkerte farve tæller langt mere på forsiderne end våben, der kan slå hele jordens befolkning ihjel. Ét dansk teenagedødsfald på grund af forurenet narkotika tæller langt mere end de børn der dør hvert minut verden over på grund af manglende medicin.
Det burde ellers være let nok at at pege på nogen af de massemordere, der befinder sig her i landet. Nemlig hovedaktionærene i AP Møller og medicinal- og våbenfirmaerne og i banker og finansinstituttter samt regeringen. Måske er ikke alle med i denne samling, men heriblandt findes ihvertfald de hovedansvarlige for Danmarks krigsdeltagelse, våbenudvikling og oprustning, de danske hovedansvarlige for toldgrænser, underbetaling og udbytning af u-landene samt de danske hovedansvarlige for fejlernæring og manglende medicin til u-landene.
Jo, det er da rigtigt nok, at det nære betyder mest for enhver. Når min familie rammes af ulykker, så betyder det mere for mig end når en landsby skylles væk. Det er en fornuftig psykologisk mekanisme, der gør at jeg hjælper dem, jeg er nærmest. Men magthaverne bruger denne mekanisme til at herske. Der bliver bygget mure, mexicanske, irakiske, israelske, europæiske for at adskille dem og os. Der bliver bygget ideologiske skel med religiøse begrundelser. Der bliver talt om vold og terrorister, såsnart nogen gør oprør mod uretfærdigheder. De økonomiske skel øges i alle verdensdele.
Systemet, imperialismen, er sådan at polariseringerne og modsætningerne ustandselig øges. Kun modstand fra folkets masser kan standse denne udvikling. Heldigvis er der rigtig mange masser i bevægelse.
Modstandsbevægelsen i Irak er et eksempel, der giver nyt håb i hele Mellemøsten, Hamas kæmper for den demokratiske indflydelse, de allerede har vundet ved valget. USA bygger en kæmpe fæstning i Bagdad, den største ambassade de har i noget land. Europa, USA og Israel straffer den palæstinensiske befolkning i Gaza ved at afskære al økonomisk støtte og med omfattende rejse- og handelshindringer.
Et hjemligt eksempel, der giver nye kræfter er Ungdomshus nu-bevægelsen, jo mere man forsøger at inddæmme dem som terrorrister og voldelige ekstremister, des mere breder støtten sig og socialdemokraterne afsløres som det de er: tovholdere for kapitalen og reaktionen. Gaderummet er besat og det ser ud til at der bliver fundet en Christiania-løsning, der ikke helt afskaffer Christiania, som vi kender det og i der findes en placering for Huset i Århus.
Så lad os fortsætte med at rive murene ned, bygge broer over voldgravene, fjerne hegnspælene og pigtråden omkring asylcentrene.
- End -