Anti Coca Cola

I det væsentlige

Nogle malerier af John Max Pedersen


John Max Pedersen
(1942-1992)
Klik for at forstørre

John Max Pedersen var et af de mennesker der kunne gøre kommunismen levende.
Da jeg stod i lære i 80erne og begyndte mit engagement i den kommunistiske bevægelse, fik jeg sammen med flere andre unge kammerater i Århus flere gange lejlighed til at møde John Max. Og John Max havde helt naturligt rollen som midtpunkt: fremragende historiefortæller og politisk stormester. En sådan aften kunne diskussionen gå fra filosofiske spørgsmål, til konkrete problemer i Faglig Ungdom, tilbage til historiske spørgsmål i sovjettiden, osv. Kan man se disse aftener for sig vil man kunne forstå de varme følelser, som vi unge nærede til John Max som kammerat, og den dybe respekt vi havde for ham som læremester.

I sidste halvdel af 80erne under sin alvorlige hjertesygdom, der til sidst forhindrede ham i at skrive bøger, genoptog John Max maleriet, mens han meget selvkritisk så tilbage på det meste af det han havde skrevet og fået udgivet på forskellige forlag. I maleriet kunne han forene den skarpe aktuelle kommentar og bygge hele hans baggrundsviden og klasseholdning ind som et mangfoldigt lag. Malerierne er desværre ikke særlig kendte, for det er gennem malerierne at man kan komme nærmere på John Max i denne periode.

I en lille ukendt serie på fire malerier har han sammenfattet hans kritik af DKP/ML og tendenserne i den kommunistiske bevægelse efter sammenbruddet i østblokken. Det ene omhandlede Albaniens fald og var et brændende albansk flag, (Flaget var rødt og havde et gammelt national symbol), kontrarevolutionen brænder både historien og nationen. Et andet med titlen 'Mor Albanien' (findes hos DKP/ML) forudsiger landets amerikaniserede fremtid: En udmajet købedame i Stars-and-Stripes. Det var vel at mærke nogle år før Albanien i 1991 definitiv faldt, og mens Albaniens Arbejdets Parti endnu var 'statsbærende'.

I det tredie står lukningen af DKPs dagblad Land og Folk i centrum, men billedet rummer en langt mere kompleks kommentar til den diskussion der var under udvikling i DKP/ML, hvor de første ideer om en samling af kommunisterne opstod som følge af splittelsen af DKP og dannelsen af KF. "DECEMBER ADVARSEL: Gå aldrig tilbage til en fuser" er titlen på denne perle fra 1990. På bagsiden havde han dog anført noget i retning af: - 'medmindre du er pansret'.

John Max Pedersen:
Decemberadvarsel.
Gå aldrig tilbage til en fuser!
Olie. Klik og forstør

Det sidste er en mere intern kommentar til DKP-ml og udviklingen af Dagbladet Arbejderen. "Stjernesvind og pølsesnak" er det klare budskab til moderniseringen af Arbejderen, hvor først de fire hoveder og siden hammer og segl blev forvist fra forsiden og siden fra bladet som sådan.

John Max Pedersen:
Stjernesvind og pølsesnak.
Olie:
Klik og forstø
r

Det var tidligt klart for John Max, at østblokkens forudsigelige sammenbrud var blevet fulgt af en krise også for Albanien og den marxist-leninistiske verdensbevægelse, og den linie der blev fulgt af ledelsen i DKP-ml var farlig. Som en konsekvens af at hans egen fysik i tiltagende grad begyndte at svigte, valgte han at melde sig ud af partiet, for i det mindste at give et tydeligt signal til alle at forsvaret for marxisme-leninismen står før opbygningen af partier. Partier kommer og går - marxismen består! Hans beslutning blev nok respekteret, men måske aldrig rigtig forstået, og i hvert fald regnede alle fortsat John Max til kammeraterne. Og han på sin side forblev loyal mod partiet før han alt for tidligt døde efter lang tid sygdom.

Franz K

Kommunistisk Politik 17, 2002