Alt andet en frifindelse vil være en hån mod arbejderklassen
Til de to dømte i Ribus retssagen: Peter Kleist Christiansen og John Andersen.
Oktobers landsmøde ønsker hermed at udtrykke vores solidaritet med jeres kamp for ved den kommende appelsag, der påbegyndes den 4. november, at få omstødt de uhyrlige klassedomme, som faldt mod jer for næsten et år siden.
Alt andet end frifindelse vil være en hån mod arbejderklassen, fordi det er de kræfter som står bag anklagen og dommene, som burde sidde på anklagebænken.
Det, I er idømt, er alvorlige klassedomme ikke kun mod jer, men mod den kæmpende arbejderklasse i Danmark, fordi I har begået den "forbrydelse" at være med til at udvikle en klassesolidaritet mod privatiseringens følger ved Ribus-busselskabet i Esbjerg.
Tværtimod anklager vi Overdanmark for deres medvirken i at udvise terror overfor kæmpende arbejdere. Især da landsretsdommere med justitsministeriets og statsministeriets accept indførte undtagelsestilstand i Esbjerg og tog jer og andre kammerater som fængslede gidsler i mere end 7 uger under konflkten. Accepterede at politiet hyrede civile agenter i et forsøg på at miskreditere Ribusstrejken og jeres støttekommite.
Derfor mener vi også, det er nødvendigt, at der nu på landsplan op til appelsagen og under appelsagen må udvikles en bred solidarietsbevægelse imod kriminalisering af jer og den faglig kamp.
Hilsen og håndslag!
OKTOBER,
partiforberedende kommunistisk
landsorganisation
Willemoesgade 58 E, 2100 København ,
Tlf./fax 35 43 49 50
København den 19. september 1998.